Hjemmetavlen Log ind ← Alle indlæg

Børn og hverdag

Lommepenge og pligter: hvad siger forskningen, og hvordan gør man i praksis?

Kort svar: forskning i motivation og de danske råd, vi har kunnet finde, peger samme vej. Hold hverdagspligterne for sig, som noget man gør, fordi man bor i familien, og hold lommepengene for sig, som en måde at lære om penge på. Vil barnet tjene ekstra, er det fint at betale for opgaver ud over det almindelige. Her er studierne bag, forbeholdene og en enkel model, I kan starte med.

Af Daniel Høeg Nygaard · 28. september 2026. Opdateret 28. september 2026. Er noget forkert eller ændret, så skriv til hej@hjemmetavlen.dk.

Kort fortalt

  • Betaling for noget, barnet allerede gerne vil, kan sænke lysten til at gøre det af sig selv. Ros gør det ikke.
  • Pligter, der kommer hele familien til gode, hænger sammen med mere omsorg for andre, især hos lidt ældre børn.
  • Nordea og familievejleder Lola Jensen råder begge til ikke at blande faste lommepenge og almindelige pligter.
  • Lommepenge helt uden forklaring lærer ikke børn meget om penge. Det er samtalen og reglerne, der gør forskellen.
  • En enkel model: faste pligter uden penge, et fast lommepengebeløb, og kroner for ekstra opgaver.

Hvorfor spørgsmålet er svært

De fleste forældre vil to ting på én gang: at børnene hjælper til, fordi det er en del af at bo sammen, og at de lærer, at penge kommer af arbejde. Det er let at koble de to, så barnet får penge for at dække bord. Det er også her, diskussionen starter: "Hvad får jeg for det?"

Lommepenge er almindelige i Danmark. Ifølge Nordeas undersøgelse (YouGov for Nordea, april 2024) får 79 % af danske børn lommepenge, 43 % på uge- eller månedsbasis og 36 % nu og da efter behov. Hvor meget de får pr. alder, står i vores artikel om lommepengebeløb. Her handler det om det andet spørgsmål: skal pengene hænge sammen med pligterne?

Hvad forskningen siger om belønning og motivation

Den mest citerede gennemgang er en meta-analyse af Deci, Koestner og Ryan fra 1999, som samlede 128 forsøg. Konklusionen: forventede, håndgribelige belønninger, fx penge eller præmier for at gøre noget, sænkede deltagernes lyst til at fortsætte af sig selv, når belønningen forsvandt. Positiv feedback, altså ros, havde den modsatte effekt. To detaljer er vigtige for forældre: de håndgribelige belønninger var mere skadelige for børn end for studerende, og ros virkede mindre stærkt hos børn end hos studerende.

Et lille, meget citeret forsøg viser det samme hos helt små børn. Warneken og Tomasello (2008) lod 20 måneder gamle børn hjælpe en voksen. De børn, der fik en lille materiel belønning for at hjælpe, hjalp derefter mindre end dem, der fik ros eller ingen belønning. Forskerne tolker det sådan, at lysten til at hjælpe er der fra starten, og at belønninger kan skubbe den i baggrunden.

Forbeholdet: forsøgene handler mest om ting, folk i forvejen har lyst til. At tømme opvaskeren er sjældent en af dem. Forskningen siger altså ikke, at en krone for opvasken ødelægger barnet. Den siger, at hvis hjælpsomheden allerede er der, er det ikke sikkert, at penge gør den stærkere, og at ros er et bedre bud på den daglige anerkendelse.

Pligter som en del af fællesskabet

Grusec, Goodnow og Cohen (1996) skelnede mellem to slags opgaver: dem, barnet gør for sig selv (rydde sit eget værelse), og dem, der kommer hele familien til gode (dække bord, tømme opvaskeren). De fandt, at børn, der fast og uden at blive bedt om det gjorde opgaver for familien, viste mere omsorg for andre. Sammenhængen sås hos 14-årige, ikke hos 9-årige, og det er en sammenhæng, ikke et bevis for årsag.

Det samme tænker man i Danmark. Familievejleder Lola Jensen sagde det kort til Samvirke i 2013: "Pligter er ikke lig lommepenge". Hendes pointe er, at pligter får børn til at føle sig betydningsfulde og en del af et fællesskab. Danske Banks fem lommepengemodeller, som er lavet sammen med hende, kalder det fællesskabsmodellen: ingen sammenhæng mellem lommepenge og huslige pligter. Og Nordeas råd er det samme: bland ikke almindelige pligter med faste lommepenge, men giv gerne ekstra penge for ekstra arbejde en gang imellem.

Modvægten: lommepenge uden forklaring lærer ikke meget

Det betyder ikke, at lommepenge bare skal gives uden videre. Den amerikanske økonom Lewis Mandell, som stod bag de store Jump$tart-målinger af unges økonomiske viden, gennemgår tallene på sin egen side. I Jump$tart-målingen fra 2000 scorede elever i sidste år af high school, der havde fået faste, ubetingede lommepenge, lavest på økonomisk viden (49,1 %), mens dem, der havde fået lommepenge for pligter (52,1 %) eller slet ingen (52,5 %), scorede lidt højere. Forskellen er lille, målingen er amerikansk, og den viser ikke årsag.

Mandells konklusion er ikke "betal for pligter". Den er, at lommepenge i sig selv ikke lærer børn om penge. Vil forældre bruge dem til det, skal de forklare formålet og reglerne og tale med børnene om familiens økonomi. Det passer fint med den danske fællesskabsmodel: pengene er ikke gratis slikpenge, men et redskab til at øve sig i at prioritere og spare op.

Tillid, kontrol og hvem der skal holde øje

Når der er penge med, opstår et nyt spørgsmål: hvem tjekker, at opgaven er gjort? To studier er værd at kende, selv om ingen af dem handler om lommepenge.

Kerr og Stattin (2000) fulgte 1.186 svenske 14-årige og deres forældre. Forældre, der vidste meget om barnets hverdag, havde børn, der klarede sig godt, men den viden kom mest fra det, børnene selv fortalte, ikke fra forældrenes kontrol. Børn, der følte sig kontrolleret, klarede sig dårligere. Overført til hjemmet: jo ældre barnet er, jo mere giver det mening at stole på, at "jeg har tømt opvaskeren" passer.

Daminger (2019) interviewede 35 par og beskrev det usynlige arbejde i en husholdning: at forudse, hvad der skal gøres, finde løsninger, beslutte og holde øje med, at det bliver gjort. Kvinderne i studiet stod for det meste af at forudse og holde øje. Hver godkendelse af en opgave er en lille bid af det arbejde. Så hvis én voksen ender med at skulle godkende alt, er det værd at overveje, om kontrollen er nødvendig.

Hvilke pligter passer til alderen?

Her findes ikke én norm, og det følgende er vores udgangspunkt, ikke forskning. Det vigtigste er, at pligten er fast, og at barnet kan klare den selv.

En enkel model, I kan starte med

  1. Faste pligter uden penge. Vælg to til fire opgaver pr. barn, som er en del af at bo sammen. Anerkend dem med ros, et kryds eller en stjerne, ikke med kroner.
  2. Faste lommepenge. Et fast beløb på en fast dag, som barnet selv bestemmer over. Forklar, hvad pengene skal dække, og hvad I betaler.
  3. Kroner for ekstra opgaver. Opgaver, I ellers selv ville gøre eller betale for: vaske bilen, slå græs, rydde op i garagen. Barnet kan sige nej, og det er i orden.

Stjerner er også en belønning, og forskningen siger ikke, at de er uden betydning. Brug dem som synlig anerkendelse af, at pligten er gjort, ikke som en valuta, der skal veksles til slik.

Sådan aftaler I reglerne

Sådan kan det se ud på Hjemmetavlen: en opgave kan give stjerner, kroner eller begge dele, så hverdagspligterne kan give stjerner og de ekstra opgaver kroner. Under "Hvornår kommer pengene på saldoen?" vælger familien selv mellem "Med det samme", hvor barnet krydser af, og pengene står på saldoen, og "Når en voksen har godkendt", hvor opgaven venter på et tryk fra en voksen. Et stykke papir på køleskabet kan gøre det samme; det vigtigste er, at reglerne er aftalt.

Ofte stillede spørgsmål

Skal børn have lommepenge for at hjælpe hjemme?

Nordea og familievejleder Lola Jensen råder til at holde almindelige pligter og faste lommepenge adskilt, og Danske Bank beskriver det som fællesskabsmodellen. Pligterne er en del af at bo i familien, og lommepengene er til at lære om penge. Det er derimod fint at betale for ekstra opgaver, som barnet frit kan vælge.

Er det skadeligt at belønne børn med penge?

Ikke i sig selv. En meta-analyse af 128 forsøg (Deci, Koestner og Ryan, 1999) viste, at forventede, håndgribelige belønninger kan sænke lysten til at gøre noget af sig selv, især hos børn, mens ros ikke gør. Forsøgene handler mest om ting, man i forvejen har lyst til, så betaling for en ekstra opgave som at vaske bilen er noget andet end betaling for at hjælpe til hver dag.

Hvad er forskellen på pligter og ekstra opgaver?

Pligter er de faste ting, der får hjemmet til at fungere, og som alle bidrager til: dække bord, rydde op efter sig, tømme opvaskeren. Ekstra opgaver er dem, I ellers selv ville gøre eller betale for, fx at vaske bilen eller slå græs. Barnet kan sige nej til en ekstra opgave, men ikke til en pligt.

Må man trække i lommepengene, hvis pligterne ikke bliver gjort?

Det er en familiebeslutning. I Lola Jensens fællesskabsmodel, beskrevet i Samvirke i 2013, kan forældre vælge at trække et beløb, men aldrig mere end halvdelen af lommepengene. Aftal reglen på forhånd, så det ikke bliver en diskussion hver gang.

Vil du have pligter og lommepenge på væggen?

Opret jeres tavle — tre felter, ingen kort. Tavlen med én kalender er gratis, så længe Hjemmetavlen findes.

Opret jeres tavle

Kilder

Læs også