Børn og hverdag

Lommepenge til børn: hvor meget får de egentlig, og hvad siger tallene?

Kort svar: de nyeste danske tal, vi kan finde, siger i gennemsnit 134 kr. om måneden for 6–8-årige, 167 kr. for 9–11-årige, 263 kr. for 12–14-årige og 481 kr. for 15–17-årige (Nordea/YouGov, 2024). Cirka fire ud af fem børn får lommepenge. Men gennemsnit dækker over kæmpe forskelle, og det vigtigste valg er ikke beløbet, men om pengene er faste, optjente eller begge dele. Her er tallene, modellerne og det, der faktisk får det til at køre i hverdagen.

Af Daniel Høeg Nygaard · 20. september 2026. Opdateret 20. september 2026. Er noget forkert eller ændret, så skriv til hej@hjemmetavlen.dk.

Hvor meget får danske børn i lommepenge?

Der findes ikke en officiel statistik, men to større danske undersøgelser fra de seneste år peger samme vej. Vi har ikke fundet nyere tal for 2025 eller 2026, så regn med, at beløbene i dag ligger lidt over på grund af prisstigninger.

Kilde: Nordea: Lommepenge, hvornår, hvordan og hvor meget? (YouGov for Nordea, april 2024). Samme undersøgelse: 79 % af børnene får lommepenge, 43 % på uge- eller månedsbasis, 36 % nu og da efter behov, 21 % slet ikke.

Finans Danmarks undersøgelse fra 2023 (Epinion) viser fordelingen i stedet for gennemsnittet, og den er faktisk mere brugbar, når man skal vælge et beløb: blandt 6–10-årige får de fleste under 100 kr. om måneden, 11–14-årige typisk 50–200 kr., og 15–17-årige 200–500 kr. Tre ud af fem 6–10-årige får lommepenge, mod fire ud af fem blandt de 11–17-årige.

Kilde: Finans Danmark: Otte ud af ti danske børn får lommepenge (marts 2023).

Læg mærke til, at gennemsnittet for 15–17-årige trækkes op af unge, der får "lommepenge", som reelt dækker tøj, telefon og transport. Sammenlign ikke jeres 9-årige med 167 kr., hvis I samtidig betaler alt andet.

Hvornår skal man starte?

Både Nordea og Danske Bank peger på omkring skolestart, 7–8 år, som et godt tidspunkt, fordi børn dér begynder at forstå, at penge er noget, der bliver brugt op. Nordea foreslår at starte helt småt, fx 5–10 kr. om ugen, og skrue op efterhånden. Danske Bank anbefaler i sine råd at introducere lommepenge tidligt, allerede når barnet er 7–8 år.

Kilde: Danske Bank: Gode råd om lommepenge.

Vores erfaring: yngre børn skal have pengene ugentligt. En måned er uendelig lang, når man er 7. Fra 11–12 år giver månedsvis mening, fordi det ligner en løn og tvinger dem til at planlægge.

De fire modeller

Nordea beskriver fire måder at give lommepenge på. Det er det valg, der betyder noget, og det er værd at træffe bevidst.

1. Fast beløb, uanset pligter

Barnet får et fast beløb hver uge eller måned. Huslige pligter er noget, man gør, fordi man bor her, ikke noget, man får penge for. Danske Bank kalder det fællesskabsmodellen: ingen sammenhæng mellem lommepenge og det, barnet bidrager med derhjemme. Fordelen er, at pengene bliver forudsigelige, og at pligter ikke bliver til forhandling. Ulempen er, at barnet ikke lærer, at penge kommer af arbejde.

2. Penge for opgaver

Barnet tjener pengene ved konkrete opgaver: tømme opvaskemaskinen, slå græs, gå med hunden. Fordelen er, at koblingen mellem indsats og penge er tydelig. Ulempen er, at "skal jeg have penge for at rydde op på mit værelse?" hurtigt bliver et reelt spørgsmål, og at det kræver, at nogen holder regnskab.

3. Blandet: fast beløb plus mulighed for at tjene mere

Et lille fast beløb, plus ekstra for opgaver ud over det almindelige. Danske Bank nævner netop det som en fornuftig kombination: de faste pligter er en del af at bo sammen, men vil barnet slå græs eller vaske bilen, kan det tjene ekstra. Det er den model, flest familier ender med i praksis, fordi den passer til, at nogle opgaver er "vores" og andre er "din ekstra indsats".

4. Efter behov

Barnet spørger, og I giver. Det er, hvad 36 % gør ifølge Nordea, og det er den model, ingen af bankerne anbefaler: barnet lærer at forhandle, ikke at prioritere, og I ender med at give mere, end I tror.

Det, der får det til at virke i hverdagen

Modellen er det nemme. Det svære er at holde den kørende i uge 14, når ingen kan huske, om der blev betalt for sidste uges opgaver. Det her har vi lært:

• Gør det synligt. Barnet skal kunne se, hvad opgaven giver, og hvad der står på kontoen, uden at spørge. Et stykke papir på køleskabet virker. En tavle på væggen, hvor opgaven har et beløb, og saldoen står under barnets billede, virker bedre, fordi den ikke bliver væk.
• Barnet krydser selv af, en voksen godkender. Det er den lille detalje, der fjerner diskussionerne. Barnet siger "jeg har tømt opvaskeren" ved at krydse af; I godkender, når I har set det. Ingen kan snyde, og ingen skal huske.
• Betal ikke for alt. De fleste opgaver skal ikke koste noget. Sæt kun beløb på de få, I faktisk vil betale for. Ellers bliver "tag din tallerken ud" til en faktura.
• Udbetal på en fast dag. Søndag aften, når ugen alligevel gennemgås. Digitalt til børn med kort, kontant til de små, som stadig skal kunne røre ved pengene.
• Lad dem bruge dem forkert. Det er hele pointen. En 8-årig, der bruger alt på slik fredag og ikke har råd til Pokémon-kortene lørdag, har lært mere end af ti samtaler.

Sådan har vi bygget det ind i Hjemmetavlen: I sætter et kronebeløb på en opgave, barnet krydser af på tavlen, opgaven venter på en voksens godkendelse, og det godkendte beløb lægges til barnets saldo, som står som et lille mærke under barnets billede. Saldoen er en historik, så der kan ikke betales dobbelt for samme opgave samme dag. Beløbet er i kroner, fordi det er det, børnene forstår. Se opgaver og lommepenge. Vil I have faste pligter uden penge, er rutiner til det: morgen og aften, med dage i træk i stedet for kroner.

Skal lommepenge udbetales digitalt eller kontant?

Til de yngste: kontant, så de kan se pengene forsvinde. Til de ældre: et børnekort fra banken, som de fleste banker tilbyder fra omkring 8 år, ofte med en app, hvor barnet kan se saldoen. Uanset hvad, så hold udbetalingen adskilt fra regnskabet. Regnskabet, altså hvem der har gjort hvad, og hvad der er optjent, skal være synligt derhjemme. Selve pengene kan flyttes én gang om ugen.

Et forslag til beløb, hvis I skal starte i dag

Det her er ikke videnskab, men et udgangspunkt, der ligger inden for de tal, undersøgelserne viser, og som er nemt at regne med:

• 6–8 år: 10–25 kr. om ugen, udbetalt kontant hver uge.
• 9–11 år: 30–50 kr. om ugen, eller 150–200 kr. om måneden, gerne på kort.
• 12–14 år: 200–300 kr. om måneden, og begynd at lade dem betale for noget selv, fx slik og småting med venner.
• 15–17 år: 400–600 kr. om måneden, hvis tøj eller telefon er med; ellers mindre. Eller et fritidsjob.

Justér efter jeres økonomi og jeres værdier. Det eneste, der er forkert, er at give dem tilfældigt.