Hjemmetavlen Log ind ← Alle guides

🔑 Log ind og mistet adgang

Hjemmetavlen har ingen adgangskoder. Tavlens link eller jeres korte kode er nøglen, og den, der opretter tavlen, har en e-mail som reservenøgle, hvis linket forsvinder.

📱 Tavlen på en ny tablet eller telefon

1 Find linket på en enhed, hvor tavlen virker

Gå til Indstillinger → Familien → Adgang på en anden enhed. Scan QR-koden med den nye enhed, eller kopiér linket og send det til dig selv.

2 Eller skriv den korte kode

Har I lavet en kort kode, så åbn hjemmetavlen.dk på den nye enhed, vælg Har familien allerede en tavle?, og skriv koden.

✉️ Linket er væk

1 Bestil et login-link

Åbn hjemmetavlen.dk, vælg Har familien allerede en tavle? og derefter Få et login-link på mail. Skriv den e-mail, der er bekræftet på tavlen.

2 Tryk på linket på den enhed, der skal have tavlen

Linket virker i 30 minutter og kun én gang. Kommer mailen ikke, så tjek spam, og at det er den rigtige e-mail.

3 Bekræft e-mailen i god tid

🔒 Linket er kommet i forkerte hænder

1 Nulstil tavlens link

Indstillinger → Familien → Nulstil link. Det gamle link og den korte kode holder op med at virke med det samme.

2 Log de andre enheder ind igen

Brug det nye link eller QR-kode, eller få et login-link på mail. Kun-se-links og kalenderlinks er ikke berørt; dem lukker I hver for sig under Del med andre.

Har I aldrig skrevet en e-mail, og er linket væk på alle enheder? Skriv til hej@hjemmetavlen.dk med familiens navn, så prøver vi at hjælpe.
Opret jeres tavle